2. aug. 2018
Af Trine Larsen

SE BILLEDET: Prins Nikolai er begyndt på Hærens Sergentskole

Prins Nikolai.
Prins Nikolai.
Foto: Lars H. Laursen
Prins Nikolai begyndte i går sin toårige uddannelse på Hærens Sergentskole i Varde.

Prins Nikolai er efter godt fem ugers ferie, efter at han fik sin studentereksamen, i går begyndt på Hærens Sergentskole i Varde.

Prinsen bestod allerede tidligere på året den strenge optagelsesprøve til den toårige uddannelse, og i går mødte den 18-årige prins ind på kasernen sammen med 145 nye elever til uddannelse ved skolen.

Kongehuset har i den forbindelse lagt et billede på Instagram fra prins Nikolais første dag, som du kan se her:

Prinsen var afslappet klædt

Prins Nikolai mønstrede som alle de andre på endnu en af årets varmeste dage, så han mødte ind i sneakers, shorts og T-shirt med en tynd, langærmet trøje over.

Første dag på løjtnantsbasisuddannelsen (LBU), som prinsen skal følge, blev eleverne introduceret til livet på kasernen og vist til rette, ligesom de alle fik taget mål, så deres fremtidige militære tøj passer nogenlunde.

Tøjet fik de efterfølgende udleveret sammen med støvler og andet materiel, inden de fik forevist deres sovesale, hvor de bor op til 12 elever sammen.

Et ønske i familien

Prins Nikolai har tidligere fortalt, at han har flere og mange muligheder at vælge imellem, inden han helt beslutter sig for sin videre uddannelse. Så den toårige militæruddannelse giver prinsen ekstra tid til at finde sin fremtidige levevej.

- Der var et ønske i familien om, at jeg tog i hvert fald værnepligten derinde. Så tænkte jeg, at det vil jeg bygge videre på med en lidt længere militæruddannelse, sagde prins Nikolai tidligere på sommeren i et interview med Euroman om fremtiden på Varde Kaserne, som altså begyndte i går, onsdag den 1. august.

Læs mere om: