22. maj. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Se de nye billeder: Prinsesse Benedikte var på galopbanen

Prinsesse Benedikte 
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
I weekenden var prinsesse Benedikte på galopbanen i Klampenborg for at overvære "H.K.H. Prinsesse Benediktes Ærespræmieløb".

Foråret har vist sig fra sin smukkeste side i denne weekend, og det havde de stor glæde af på galopbanen i Klampenborg nord for København.

Lørdag blev ”H.K.H. Prinsesse Benediktes Ærespræmieløb” nemlig afviklet. Løbet er karakteriseret ved, at det kun er amatørryttere, der kan deltage, og prinsesse Benedikte selv var på plads i Klampenborg for at overvære løbet, der har været afholdt siden 1971.

Prinsesse Benedikte har en stor interesse for heste og ridesport, og hun har været protektor for Dansk Ride Forbund gennem flere end 30 år.

Da de kvindelige ryttere og deres heste havde været på banen, var det netop prinsesse Benedikte, som havde fornøjelsen af at overrække årets ærespræmie til vinderen, som i år var den svenske rytter Nathalie Johnsson, som vandt med hesten Des Pa Cito.

Læs mere om: