5. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Se de sjove billeder: Sådan har du ikke set Mary og Frederik før

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik fik en helt særlig oplevelse, da de besøgte Sct. Bendts Kirke i Ringsted.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var i strålende humør, da de mødte op ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted lørdag eftermiddag i matchende outfits.

Her skulle de høre om kirkens historie og se nogle af de historiske kongegrave, der tæller navne som Valdemar Sejr, Valdemar den Store og Erik Menved.

Kronprinsparret overraskede de over 100 fremmødte foran kirken, da de gik over og hilste på dem. Mange havde taget flag med og fik en stor oplevelse, da en smilende og veloplagt Mary gav hånd til både børn og ældre.

Sjove briller på

Bagefter gik kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ind i kirken sammen med blandt andre borgmester Henrik Hvidesten, menighedsrådsformand i Ringsted Sogn Else Erikstrup og præst i kirken, Janne Meibom.

I kirken ventede der kronprinsparret en noget anderledes oplevelse. De skulle nemlig prøve at have såkaldte VR-briller på - et virtual reality headset.

Gennem brillerne kunne de opleve den skæbnesvangre dag i juni 1806, hvor Sct. Bendts Kirke stod i flammer. Det så ud til at være en helt særlig oplevelse - og sådan har man vist ikke set dem før!

Kronprinsparret med VR-briller på.
Kronprinsparret med VR-briller på.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsparret med VR-briller på.
Kronprinsparret med VR-briller på.
Foto: Lars H. Laursen

En stor aften

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tilbragte en lille times tid i kirken, og derefter gik turen videre til Ringsted Kongrescenter.

Her skal de i aften være værter på Kronprinsparrets Priser 2022, der sendes direkte på DR1 kl. 21.00.

Læs mere om: