8. feb. 2018
Af Marianne Singer

SE DET FESTLIGE BILLEDE: Kronprins Frederik til dansk OL-fejring i Sydkorea

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Kronprins Frederik er klar til Vinter-OL i Sydkorea, hvor han indledte sit ophold med en festlig flagceremoni.

Dannebrog blev hejst og den danske nationalsang sunget, da en glad og tilfreds kronprins Frederik indledte sit ophold under De Olympiske Vinterlege i Sydkorea.

Den festlige flagceremoni, som kronprins Frederik overværede, fandt sted i den olympiske by i Pyeongchang.

Forinden havde kronprins Frederik som medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) deltaget i den 132. IOC Session.

Engageret kronprins Frederik

Kronprins Frederik har allerede gennem længere tid været dybt engageret i Vinter-OL.

Som en del af IOCs styregruppe, der har arbejdet med opbygningen af den olympiske by, har kronprins Frederik rejst til værtsbyen Pyeongchang to gange sidste år.

Besøgte togstation

Første gang var i marts 2017, hvor kronprins Frederik deltog i forskellige møder.

I august var kronprins Frederik igen afsted.

Denne gang besøgte kronprins Frederik blandt andet togstationen Jindu og så på højhastighedstog med fokus på infrastrukturen.

Til stort åbningsshow

Fredag kan kronprins Frederik glæde sig til at overvære det store åbningsshow i forbindelse med Vinter-OL.

Derefter er kronprins Frederik klar til at heppe på de danske atleter, der deltager i legene.

15 atleter indenfor curling, hurtigløb på skøjter, alpint skiløb og langrend kommer til at repræsentere Danmark ved årets Vinter-OL.

Læs mere om: