29. feb. 2024
Af Marianne Singer
Se dronning Mary få Theodor til at lyse op i et stort smil: Du var fantastisk og havde så meget god energi!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Mary
Video: Hanne Juul og Marianne Singer
Der var masser af ros og anerkendelse fra dronning Mary til de modige børn, der torsdag aften var oppe på scenen for at synge den nye Sjældne-sang. Se det søde klip med dronningen og en af børnene her.
Dronning Mary havde en skøn kontakt med de mange børn med sjældne sygdomme, der torsdag aften deltog i Sjældne-dagen i Industriens Hus i København.
Deriblandt Theodor, der lyste op i et bredt smil, da han fik masser af rosende ord med på vejen af dronning Mary efter at have sunget den nye Sjældne-sang oppe på scenen.
- Du var enestående! Helt fantastisk! Og du sang så godt. Du havde så meget god energi, det var så godt! Jamen, det var så fedt, lød det begejstret fra dronning Mary, da hun mødte Theodor, mens de farvelagde en zebra i Sjældne-dagens farver.
Se den søde video med dronning Mary og Theodor i toppen af artiklen