
Se hele programmet: Sådan fejres prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag

Dronning Margrethes lillesøster, prinsesse Benedikte, fylder 75 år den 29. april 2019, og det bliver fejret med tre store arrangementer.
Her er hele programmet:
Lørdag den 27. april: Besøg på Koldinghus
Prinsesse Benedikte åbner lørdag den 27. april en ny særudstilling med titlen ”Prinsesse af tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års Danmarkshistorie” på Koldinghus Museum.
Udstillingen tager udgangspunkt i prinsessens liv og virke og formidler gennem forskellige fortællinger og udvalgte temaer samfundsudviklingen i Danmark i de sidste 75 år.
Programmet for dagen ser således ud:
-
Kl. 10.50: Prinsesse Benedikte modtages i Staldgården, der ligger ved foden af Koldinghus.
-
Kl. 11.00: Hesteshow i Staldgården med bl.a. Gardehusarregimentets Hesteskadron, Det Danske Dressurlandshold og Paradressurlandsholdet.
-
Kl. 13.00: Officiel åbning af udstillingen "Prinsesse af tiden" og efterfølgende rundvisning.
Mandag den 29. april: Fødselsdagsmiddag på Amalienborg
På selve fødselsdagen den 29. april 2019 afholder dronning Margrethe en middag for sin lillesøster, prinsesse Benedikte.
Kongehuset har endnu ikke offentliggjort gæstelisten, men der er ingen tvivl om, at hele den kongelige familie vil være samlet for at hyldre prinsesse Benedikte.
Udover dronningen kommer formentlig også kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie. Derudover deltager helt sikkert prinsesse Benediktes egne tre børn, prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie.
-
Kl. 20.00: Fødselsdagsmiddag i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Fredag den 10. maj: Fødselsdagsreception
Den 10. maj er prinsesse Benedikte vært ved en reception for sine protektioner samt andre inviterede gæster. Det foregår på Eremitageslottet, der ligger i smukke omgivelser i Dyrehaven nord for København.
-
Kl. 15.00: Reception på Eremitageslottet.
Stor reportage i BILLED-BLADET
Husk, at du i BILLED-BLADET, der udkommer den 2. maj 2019, kan nyde alle billeder fra de første to fødselsdagsfejringer - besøget på Koldinghus og den store middag på Amalienborg.