
Se hvem der trådte til: Prinsesse Nathalie måtte undvære sin mand til kongelig fest

Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie inviterede mandag deres børn og svigerbørn til kæmpe fætter-kusine-fest på Graasten Slot. Desværre var der enkelte, der ikke kunne deltage i den store fest.
Blandt dem var prinsesse Benediktes yngste datter, prinsesse Nathalies, mand.
Nathalie var i Gråsten uden sin mand, tyske Alexander Johannsmann, som var blandt de få inviterede, som var desværre var nødt til at melde afbud.
Heldigvis havde Nathalie godt selskab af fætre og kusiner samt hendes bror, prins Gustav og hans hustru prinsesse Carina, samt Nathalies storesøster prinsesse Alexandra, der var på Graasten med sin mand grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.


Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra har de senere år har været gæster på Graasten Slot i løbet af sommerferien, når prinsesse Benedikte har været på slottet sammen med dronningen.
Og til fætter-kusine-festen tog greven sig ikke kun godt af sin hustru, men også af sin svigerinde, prinsesse Nathalie.
På de to opstillede fællesbilleder fra dagen med hele familien samlet er grev Michael placeret mellem prinsesse Benediktes to døtre, en plads han sikkert havde delt med Alexander Johannsmann, havde han kunne deltage i fætter-kusine-festen, hvor han uden tvivl har været savnet.


Grev Michael og prinsesse Alexandra bor til daglig på Egeskov Slot på Fyn, mens prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann bor i Berleburg med deres to børn.


Alt om familiefesten på Graasten!
I denne uges BILLED-BLADET kan ddu læse alt om den store fætter-kusine-fest samt se alle de mange dejlige billeder derfra.
