24. dec. 2021
Af Marie Krakau

Se hvilken julekalender-stjerne kronprins Frederik er ude at løbe med

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Kronprins Frederik bliver udfordret af julekalender-stjerne.

Kronprins Frederik deltager i "Sportskalenderen" og gemmer sig bag låge nr. 24 sammen med en ganske særlig julekalender-stjerne.

"Sportskalenderen" er Universet Udenoms julekalender, der er skabt i forbindelse med TV 2s julekalender "Kometernes Jul", der bliver vist på kanalen i år. Universet Udenom, som er en del af Niels Bohr Instituttet, skyder sammen med "Kometernes Jul" Videnskabsår22, som kronprins Frederik er protektor for, i gang.

Løber med stjerne fra julekalender

Hver dag byder "Sportskalenderen" på en ny sportsøvelse som vært på kalenderen Shireen Rasool udfører sammen med diverse kendte. Hun har bl.a. lavet burpees med balletmester Nikolaj Hübbe, danset med danser Karina Frimodt og lavet englehop med astronaut Andreas Mogensen.

I låge nr. 24 gemmer der sig intet mindre end en royal gæst. Nemlig kronprins Frederik, som har taget dagens øvelse med.

Øvelsen kalder kronprinsen selv "30-20-10" og består af 30 sekunders let lunt, 20 sekunders hurtigere løb og 10 sekunders spurt.

Både Frederik og Shireen klarer øvelsen til UG, men selvfølgelig med sved på panden. Det fortjener en high five, som Shireen Rasool og kronprins Frederik udveksler efter et veloverstået løb.

Shireen Rasool er, udover at være vært på "Sportsjulekalenderen", i denne måned er blevet landskendt som Noor i "Kometernes Jul".

Julekalenderen afsluttes med et "glædelig jul" først fra Shireen Rasool og hernæst af kronprins Frederik.

Du kan klikke her, hvis du vil se hele videoen med kronprins Frederik.

Eller kan du på kongehusets instagram-profil se en lille bid af programmet:

Læs mere om: