26. jan. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Se kronprinsesse Mary i unikt TV-interview

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
DR
Som optakt til "Danmarks Indsamling 2015" har kronprinsesse Mary givet et eksklusivt TV-interview, der sendes torsdag.

Kronprinsesse Mary har på imponerende vis formået at udnytte sin position som kongelig til at sætte fokus på mange vigtige problemer både i Danmark og ude i den store verden.

Hun er i dag en royal nøgleperson i det internationale udviklingsarbejde for kvinder og pigers rettigheder i et globalt perspektiv.

Det fortæller kronprinsesse Mary om i et unikt TV-portrætinterview, der sendes torsdag i denne uge på DR1. Her kommer hun blandt andet ind på, hvor svært det er at stå ansigt til ansigt med den voldsomme uretfærdighed, kvinder mange steder på kloden udsættes for dagligt.

BILLEDER: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik viser kærligheden i Grønland

Kronprinsesse Mary bliver rørt

I et TV-spot, der kører på DR1 i disse dage, er det da også helt tydeligt at se, at kronprinsesse Mary følelsesmæssigt bliver berørt af at komme så tæt på hårdt ramte kvinder, som tilfældet er, når kronprinsessen for eksempel er på arbejdsrejser i Afrika og Asien.

I portrættet fortæller kronprinsesse Mary desuden om, hvordan hun håndterer balancen mellem at være en moderne og engageret og selvstændig kvinde, der arbejder med internationalt udviklingsarbejde i FN-organisationer og samtidig på mere traditionel vis skal være kronprinsesse i verdens ældste kongehus.

BILLEDER: Vild med kronprinsesse Mary

Det royale portrætinterview ”Mary: Kronprinsesse med en sag” vises torsdag den 29. januar klokken 20.30 på DR1 og fungerer som optakt til lørdagens store TV-transmitterede "Danmarks Indsamling 2015".

Læs mere om: