16. sep. 2020
Af Marianne Singer

Se kronprinsesse Marys egne billeder

Kronprinsesse Mary i FN-Byen. 
Kronprinsesse Mary i FN-Byen.
Foto: WHO/Franz Henriksen
Kronprinsesse Mary delte sine egne billeder og ord, efter at have deltaget i et stort internationalt møde i København.

Kronprinsesse Mary har altid været flittig med selv at skrive og fotografere til kongehusets sociale medier.

Det kunne man endnu engang opleve, da kronprinsesse Mary efter at have deltaget i et stort internationalt WHO-møde i FN-Byen, delte billeder og ord fra mødet på kongehusets Instgram-profil.

Nye udfordringer

"Virtuelle møder er ikke noget nyt. Men hyppigheden, niveauet og omfanget for de virtuelle møder, vi holder i øjeblikket, er nyt.⁣

I dag deltog jeg i den virtuelle 70. session of the WHO Regional Committee for Europe, hvor COVID-19 naturligvis var genstand for drøftelse blandt de 53 medlemsstater, der deltog online. Som WHOs Director-General Dr Tedros påpegede: “Virtuelle møder har været et afgørende redskab i den koordinerede globale kamp mod COVID-19.”⁣

Men virtuelle møder giver ikke den personlige interaktion mellem mennesker, som er så uvurderlig. Når vi står ansigt til ansigt, er det nemmere at udveksle læring, erfaringer og fejl. Som svar på dette fortalte Regional Director Dr Hans Kluge i dag om etableringen af et online-forum, hvor medlemsstater og partnere kan dele vigtig information og dermed skabe grundlag for den fortsatte koordinerede fælles kamp.⁣

Som Regional Director antydede, kræver denne nye nødvendighed innovation, mod og samarbejde – så WHOs mission om bedre sundhed for alle i alle aldre fortsat kan forblive inden for rækkevidde.⁣

-H.K.H. Kronprinsessen", skriver kronprinsesse Mary på kongehusets Instagram-profil.

Under WHO's regionalkomitémøde deltog sundhedsministre og repræsentanter for de 53 medlemsstater for at diskutere og planlægge sundhedsinitiativer for regionens omkring 900 millioner indbyggere.⁣

Læs mere om: