27. feb. 2023
Af Sofie Nymand

Se looket: Kronprinsesse Mary bar lys silkekjole med små blomster i blå og rødlige nuancer

Kronprinsesse Mary 
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Det er ikke første gang, at kronprinsessen udser sig netop den kjole.

Kronprinsesse Mary havde pakket en sommerlig sag til besøget i Indien.

Efter en søndag med modtagelse og en tur til Taj Mahal, tog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary for alvor hul på deres besøg mandag.

Dagen begyndte med et visit hos Indiens udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar, og som officiel start besøgte de herefter mindesmærket for Mahatma Gandhi.

I år er det 70 år siden, at Gandhi blev myrdet i New Delhi, og kronprinsparret lagde derfor en krans på det sted, hvor den afdøde politiske leder blev kremeret i 1948.

Til anledningen bar kronprinsesse Mary en lys silkekjole med blomsterprint i blå og rødlige nuancer.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-27/design-uden-navn-2023-02-27t153159.114.png
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-27/design-uden-navn-2023-02-27t153218.823.png
Foto: Hanne Juul

Kjolen med de små blomster er fra den russiske designer Olga Vilshenko, og det er ikke første gang, Mary udser sig netop den kjole.

Kronprinsessen bar også silkekjolen ved kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, hvor familien viste sig på balkonen på Amalienborg.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på balkonen i anledningen af kronprinsens 50-års fødselsdag. 
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på balkonen i anledningen af kronprinsens 50-års fødselsdag.
Foto: Martin Høien

Hun har også båret den på et arbejdsbesøg i USA, ligesom man igen i 2020 kunne se hende i den, da Uddannelses- og Forskningsministeriets undervisningspris skulle uddeles for første gang.

Ved flere lejligheder har kronprinsesse Mary matchet kjolen med et par øreringe fra Dulong. Det gjorde hun også mandag.

Læs mere om: