Se prinsesse Benedikte spille boccia
Prinsesse Benedikte spillede i dag boccia med paralandsholdsspilleren Daniel Qvist, da prinsessen i dag var på besøg i Experimentarium i Hellerup.
Se videoen nederst i artiklen
Måske havde prinsessen været mere tilbageholdende, hvis hun på forhånd havde vist, hvilke professionelle kræfter hun var oppe imod.
Men prinsesse Benedikte tog straks imod invitationen om at prøve Boccia-spillet og fik en stol at sidde på så prinsessen var i højde med modspillerne, Daniel Qvist og William Perch.
Prinsessens besøg skete i anledning af de Paralympiske Lege i Tokyo, som begyndte tirsdag, og Experimentarium har i den anledning lavet et event ‘ Lad Legene Begynde’ , som prinsessen deltog i, ikke mindst fordi alle børnene til stede var børn og unge med bevægelses-handicap, altså cerebral parese. De var inviteret af Elsass Fonden, der arbejder for at gøre hverdagen nemmere for folk med CP og som protektor var prinsessen i sit es og kastede sig gerne ind i prøvelserne.
- Nahhh, det er vist dét, der hedder øvelse, gør mester, mente prinsessen, der ikke havde spillet før.
- Al begyndelse er svær, men det var morsomt og prøve. Det vigtigste er jo at brugerne har glæde af det. Uanset, om man er rask eller sidder i kørestol, så er det glæden ved at gøre noget sammen, som gør det spændende, sagde prinsesse Benedikte, der i salen godt kunne mærke den gode stemning fra eleverne med cerebral parese og deres hjælpere.
Se prinsesse Benediktes ankomme til Experimentarium og se prinsessen spille boccia i videoen herover, hvor du også kan høre prinsessen selv fortælle om oplevelsen.