
Se videoen: Dronning Mary synger fællessang med Poul Nyrup Rasmussen
Der er nu ikke noget som en god fællessang, der kan være med til at gøre en indvielse lige en tand hyggeligere.
Således må man også have tænkt, da man planlagde indvielsen af det nye Headspace i Tårnby onsdag.
Her var dronning Mary blandt de mange, der deltog i fællessangen, som Poul Nyrup Rasmussen ledte an i.
Valget var faldet på den meget populære og smukke sang "Du kom med alt det, der var dig" af Jens Rosendal, hvor især ét stykke af teksten betyder særligt meget for Headspace.


Se den fine fællessang i videoen øverst i artiklen.
Fakta
Headspace
Headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud, hvor børn og unge mellem 12-25 år med trivselsproblemer kan få hjælp og rådgivning.
Samtidig samarbejder de med de omkringliggende systemer, som kommuner, regioner og foreninger, for at styrke unges mentale helbred og sikre, at de hurtigt kan få hjælp.
Siden starten i 2013 har Headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter.
Desuden har Headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.