17. sep. 2019
Af Ulrik Ulriksen

SE VIDEOEN: Mary og Victoria fanget i vildt uvejr ved Amaliehaven

På en iskold og ekstremt våd september-aften lunede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sig i selskab med Sveriges kronprinsessepar ombord på det gode skib HMS Nyköping.

Det vakte stor opmærksomhed, da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel i tungt regnvejr krydret med haglbyger gik ombord på det svenske krigsskib HMS Nyköping, der lå ved kajen ved Amaliehaven et stenkast fra Amalienborg.

Fra krigsskib til ambassadøren

Både lokale københavnere samt et par turister trodsede uvejret og var glade for at nærstudere det kongelige firkløver, som gik ombord på krigsskibet.

Det var i øvrigt lidt af en bedrift at komme ombord på krigsskibet. En særligt stillads med trapper var bygget på kajen, så de royale og alle andre gæster kunne komme ombord på HMS Nyköping.

Efter den hyggelige komsammen på skibet drog de kongelige videre til middag hos den svenske ambassadør, Fredrik Jörgensen, og hustru.

Forrygende dag og aften

Det blev en forrygende aften for kronprinsparret og deres svenske royale venner, som sammen oplevede en fin tirsdag, der blandt andet bød på et besøg i FN Byen samt deltagelse ved dansk Industris topmøde.

Læs alt om indledningen på Victoria og Daniels besøg hos Mary og Frederik i denne uges udgave af BILLED-BLADET – Danmarks royale ugeblad.

Læs mere om: