24. maj. 2025
Af Marianne Singer

Sikke en overraskelse: Dronning Mary på privat udflugt med veninden

Dronning Mary storhyggede sig med sin gode veninde Helle Krasnik Trolle ved DM i dressur lørdag.
Video: Marianne Singer
Dronning Mary storhyggede sig lørdag aften ved Danmarksmesterskaberne i dressur i Jylland med sin gode veninde Helle Krasnik Trolle.

Med stor interesse fulgte dronning Mary lørdag aften med i DM i dressur på Randbøl Dressage Academy i Jylland.

Her overværede hun blandt andet den regerende danmarksmester, toprytteren Cathrine Laudrup-Dufour, ride sig til en flot placering i seniorernes indledende klasse i mesterskabet.

Ved sin side havde hun som ved mange ridestævner tidligere, sin gode veninde, tidligere holdleder for seniorlandsholdet i dressur,
Helle Krasnik Trolle.

Det var første gang, at DM i dressur blev afholdt på ridecentret ved Randbøldal, der ligger mellem Vejle og Billund.

På trods af regnvejret var det en glad og smilende dronning Mary, der tog afsted efter en spændende finale.

Se den fine video af dronning Mary på vej fra stævnet lørdag aften øverst i artiklen

Se vores tilbud på abonnement her

Mere om: