Sikke en smart detalje: Se hvad kronprinsesse Mary lånte af Frederik
Kronprinsesse Mary var lunt, smart og bekvemt klædt på, da hun på førstedagen af sit ophold i grønlandske Nuuk som præsident for WWF Verdensnaturfonden samlede affald på den lokale strand med børn fra fritidshjemmet Aqqaluk.
En sød detalje var, at hun under arrangementet bar en ternet uldkasket i klassisk stil, som hun havde lånt af sin mand, kronprins Frederik.
Bar den på Færøerne
Den fine kasket bar kronprins Frederik blandt andet under kronprinsfamiliens besøg på Færøerne i august 2018.
Også Isabellas stil
Kronprinsesse Marys look på førstedagen bestod udover kasketten, ifølge UFO Nomore, af en letvægtsregnfrakke fra Mackage, seje og vandtætte støvler fra Penelope Chilvers på stranden og derunder en Ralph Lauren cashmere trøje i beige samt en tjekket ternet jakke fra Massimo Dutti, som prinsesse Isabella også viste sig i tilbage i 2019 under dronningens fødselsdagsfejring på Marselisborg Slot.
Kronprinsessens jeans er fra Hugo Boss.