22. jul. 2022
Af af Ulrik Ulriksen

Sikken fest i Frankrig: Prins Felix har gang i den vildeste fødselsdag

Prins Henrik, prins Felix og prins Joachim.
Prins Henrik, prins Felix og prins Joachim.
Foto: Martin Høien
Der er netop nu gang i den vildeste cykelfest i Cahors i Frankrig, hvor prins Felix nyder en del af sin 20-års fødselsdag.

Prins Felix er en tilfreds ung mand i dag, for han er på sin 20-års fødselsdag omgivet af glade familiemedlemmer samt tusindvis af ellevilde cykelfanatikere.

Felix hygger sig i Cahors

Prins Felix blev her til morgen fejret af prins Joachim og prinsesse Marie samt de yngre søskende Athena og Henrik hjemme på Chateau de Cayx.

Nu er festen så flyttet til Cahors, der er målby i Tour de France i dag.

Felix og familien er her til eftermiddag ankommet til VIP-pladserne ved opløbsstrækningen.

Her kan fødselaren og familien virkelig mærke, at de mange brølende cykelfans med åbne arme er klar til at tage imod Jonas Vingegaard og alle de andre stjerner i det store cykelfelt.

Ønskede Felix tillykke

Ved ankomsten til Cahors blev prins Felix og prins Joachim og prinsesse Marie samt Athena og Henrik modtaget af BILLED-BLADETs udsendte, der ønskede Felix tillykke med fødselsdagen.

- Mange tak, svarede en storsmilende Felix, der helt sikkert nyder sin store dag i fulde drag.

Læs mere om: