26. okt. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Sikkerheden helt i top: Mary til prisfest med restriktioner

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Da der var prisfest på Børsen i København med kronprinsesse Mary i hovedrollen, var sikkerheden helt i top.

Corona-situationen er meget alvorlig, og derfor trådte helt nye restriktioner i kraft i dag i hele Danmark.

Det fik blandt andet konsekvenser for kronprinsesse Mary og alle andre deltagere i en stor prisfest på Børsen i København.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien

Mary deltog for syvende år i træk

Kronprinsesse Mary deltog for syvende år i træk i prisoverrækkelse ved FSR - danske revisorers prisuddeling inden for Danmarks bedste CSR-rapportering.

Det blev en meget anderledes afvikling af prisefesten end normalt, og det betød blandt andet, at der for første gang nogensinde ikke var publikum i salen til prisbegivenheden.

Brugte mundbind

Mary og alle andre var flittige med brugen af mundbind, og også pressen skulle bære mundbind under begivenheden, som digitalt blev transmitteret ud til et stort publikum.

På scenen kunne Mary smide mundbindet og holde en tale, der tog udgangspunkt i corona-situationen.

Prestigefyldt pris

Den prestigefyldte og traditionsrige CSR Pris blev overrakt af kronprinsessen til Arla Foods, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted

Som vindere af CSR Prisen 2020 kan de tre virksomheder nu bryste sig af at være bedst til at formidle arbejdet med samfundsansvar, bæredygtighed og klima.

Læs mere om: