Sild på den anden ende: Prinsesse Benedikte er et hit i Tyskland
Den smukke ø Sild i Tyskland har stået på den anden ende i forbindelse med prinsesse Benediktes officielle besøg de seneste par dage.
Prinsesse Benedikte besøgte øen den 18.–19. maj, og på besøgets anden dag deltog prinsessen i en andagt i Staldkirken, som er den danske kirke på Sild.
Benedikte besøgte derefter det danske mindretals institutioner.
Prinsesse Benedikte i skole
Først med et besøg hos Sild Danske Børnehave, hvor prinsessen blev budt velkommen af institutionens børn, og derefter med et besøg hos det danske børne- og ungdomshus på øen.
Jublende børn
Til slut besøgte prinsessen desuden Sild Danske Skole, hvor skolens mange jublende børn stod klar til at hilse Benedikte velkommen.
Efter en rundvisning genindviede prinsesse Benedikte Sild Danske Skole, der har været gennem en omfattende renovering og modernisering.