30. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Sjov aften i Orangeriet: Prinsesse Isabella danser med vennerne

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Lars H. Laursen
Der er godt gang i konfirmationsfesten på Fredensborg Slot, hvor prinsesse Isabella og hendes gæster nyder aftenen i Orangeriet.

Prinsesse Isabella har nydt en herlig dag med familien på Fredensborg Slot, der har dannet en perfekt ramme om prinsessens konfirmation.

I eftermiddags gik venner og familie samt dagens hovedperson til privat frokost i Orangeriet på Fredensborg Slot, og her var der både taler og fællessang på programmet.

Kronprins Frederik førte ordet og fungerede som toastmaster, og der var flere taler.

Blandt andre tog prins Christian på et tidspunkt ordet.

Isabella skiftede dress

Efter den gode mad var spist, og talerne var leveret, smuttede prinsesse Isabella med en håndfuld veninder fra Orangeriet til kancellihuset, hvor prinsessen skiftede fra sit konfirmationsdress til en festkjole med fine gulddetaljer.

Mellem klokken 18 og 19 ankom en masse af konfirmandens jævnaldrende veninder og venner til Fredensborg Slot, og prinsesse Isabella tog selv imod flere af vennerne ved Orangeriet.

Alle vennerne var i festtøj - pigerne kom i smarte blomstrede kjoler, mens de unge herrer var i skarpe habitter og flere af de seje gutter bar moderigtige solbriller.

Danseorkestret fyrede den af

Og så var der ellers lækker musik på festprogrammet – blandt andet med bandet Danseorkestret, som kronprins Ftederik i sin tid sikkert dansede ivrigt til, når han var til gymnasiefest midt i 1980'erne.

Forsanger Jørgen Klubien kom til festen i god tid, så han kunne gøre sig klar til konfirmations-minikoncerten, der med garanti har fået alle ud på dansegulvet.

Læs mere om: