Skøn nyhed om kronprinsessen: Fantastisk fejring af Mary
I en helt ny bog, der udkommer 31. januar i anledning af kronprinsessens 50-års fødselsdag, fortæller kronprinsesse Mary med fantastiske billeder og helt personlige kommentarer om livet som mor, kronprinsesse og moderne kvinde.
Fornem fejring af kronprinsesse Mary
Mary fylder 50 år 5. februar, og det bliver fejret helt privat med familien, og så også med den nye bog ”Mary H.K.H”, der byder på et fotografisk indblik i kronprinsessens år i Danmark.
Ud af tusindvis af billeder har et team med grafiker Claus Due og fotograf Franne Voigt i spidsen udvalgt dem, som bedst fortæller historien om kronprinsesse Mary.
BILLED-BLADETs fototrafer har bidraget til bogen
Der er gennemgået rundt regnet 40.000 billeder for at udvælge de allerbedste til bogen, der på varieret vis fortæller hele historien.
Vi er med fra forlovelsen med Kronprins Frederik, brylluppet, en voksende familie, arbejdet som Danmarks repræsentant og for mærkesagerne samt passionen for naturen og det aktive liv, indtill bogen afrundes med en række smukke portrætter.
Fotografen Franne Voigt har leveret en perlerække af portrætter af kronprinsessen til den nye bog, og også BILLED-BLADETs fotografer Hanne Juul, Martin Høien og Jesper Sunesen har bidraget med flere unikke og skønne billeder af Mary til fødselsdagsbogen.
Helt nye fotos
Bogen indeholder mange helt nye og ikke før sete fotos og er ledsaget af kronprinsesse Marys egne fortællinger om de øjeblikke, som har haft en særlig betydning.
Kronprinsesse Mary fortæller blandt andet om sin kærlighed til familien.
Familien betyder meget
- Familien betyder meget for mig og ”er derfra min verden går” for nu at bruge ordene fra den smukke danske sang I Danmark er jeg født skrevet af H.C. Andersen, lyder det blandt meget andet fra kronprinsessen i bogen, som har været undervejs længe.