10. okt. 2020
Af Marianne Singer
Skønt firkløver: Så god kemi havde kronprinsparret med William og Kate
Det var to af Europas mest populære kongelige par, der hyggede sig sammen, da prins William og hertuginde Catherine besøgte kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i Danmark for ni år siden.
Det vakte stor begejstring, da nygifte prins William tog sin hustru, hertuginde Catherine, med til Danmark den 3. november 2011.
Få måneder forinden var parret blevet gift ved et storslået bryllup i Westminster Abbey i London.
Særligt besøg
Anledningen var et besøg på UNICEFs danske center i København sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Her hørte de to royale par om distributionen af nødhjælp og medicin til hungersramte i Østafrika, og de hjalp også alle fire med at pakke nødhjælpskasser.
I højt humør
Under den kongelige opgave var parrene i højt humør og fik både grinet og snakket en masse sammen.
Se de dejlige billeder fra det herlige kongelige besøg i det vedhæftede galleri.