23. okt. 2019
Af Ulrik Ulriksen

SKØNT GENSYN: Så gode venner er Mary og Frederik med Japans nye kejserpar

På en skøn dansk-japansk aften i Tokyo for to år siden hyggede kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sig med deres nære venner fra kejserfamilien. Se eller gense video-indslaget med kronprinsparret i hyggeligt samvær med Japans nye kejserpar Naruhito og Masako.

Danmarks kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var tirsdag med til at hylde Japans kejserpar Naruhito og Masako til den store tronskifteceremoni på paladset i Tokyo.

Du kan læse den store reportage fra kroningsfesten i BILLED-BLADET nr. 43, der er på gaden torsdag d. 24. oktober.

Her kan du se eller gense et helt unikt video-indslag fra oktober 2017 med Mary og Frederik og deres japanske kejserlige venner i hovedrollen.

Kæmpe jubilæumsfest

Det blev en helt unik aften, da kronprinsparret og Japans daværende kronprinspar i oktober 2017 var sammen til kæmpe jubilæumsfest i Tokyo i anledning af 150-års jubilæet for de to landes diplomatiske forbindelser.

Skålede i champagne

Kronprins Frederik holdt en flot og personlig tale, og herefter var det tid til en champagneskål.

Frederik og Mary skålede med kronprins Naruhito og kronprinsesse Masako, der kvitterede med smil.

Mary og Frederik var glade

Det var en skøn overraskelse at se kronprinsesse Masako hygge sig med sin mand og kronprinsparret til festen på Gajoen Hotel, hvor der var både udsøgt mad og jazzkoncert på programmet.

450 gæster var inviteret til Grand Dinner, og kronprinsparret hilste på alle, inden det var tid til at gå til bords.

Mary og Frederik fulgtes naturligvis med Japans kronprinspar til hovedbordet til jubilæumsfesten.

Læs mere om: