20. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Skønt minde fra dengang, hun var 18 år: Prinsesse Benedikte fik sig en 80-års fødselsdagsoverraskelse, som gik lige i hjertet

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
For prinsesse Benedikte var det en herlig oplevelse fra start til slut at blive fejret på Sølyst i Klampenborg, hvor hun ved ankomsten blev overrasket på den skønneste måde.

Prinsesse Benedikte blev fejret af venner og bekendte fra ridesportsmiljøet ved et brag af en fødselsdagsmiddag på Sølyst i Klampenborg.

Ved ankomsten fik prinsessen sig noget af en overraskelse.

Tre flotte heste og ryttere, der repræsenterede forskellige grene af ridesporten, var klar foran Sølyst til at tage imod prinsessen, og så var der også en jockey klædt i prinsesse Benediktes galopfarver.

Prinsesse Benedikte mindedes sin 18-års fødselsdag

Netop jockeyen i det særlige dress ramte Benedikte lige i hjertet – sikke minder!

Prinsesse Benedikte hilser på jockeyen
Prinsesse Benedikte hilser på jockeyen
Foto: Hanne Juul

De fine galopfarver valgte prinsessen selv, da hun var 18 år, fordi hun fik to galopheste i gave.

Indenfor på Sølyst kunne man se det originale jockeydesign, som, prinsessen tilbage i 1962 stod bag.

Især den elegante detalje med de hvide manchetter var og er stadig et hit.

Prinsesse Benediktes galopfarver
Prinsesse Benediktes galopfarver
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: