Smag på prins Henriks favorit-rejer i Tivoli

Prins Henrik.

Prins Henrik.

Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Over to dage byder Tivoli gæsterne ind til grønlandske temadage. Her er det blandt andet muligt at smage en af prins Henriks foretrukne specialiteter.

Den 31. juli og 1. august er det muligt at få en bid af Grønland, når Tivoli slår dørene op til et par temadage med det skønne land i centrum.

Blandt andet er det ifølge en pressemeddelelse muligt at smage på de såkaldte Greenland Gold-kugler, der er indbagte grønlandske rejer med ost.

På Foodfestivalen under Aarhus Festuge sidste år smagte Prins Henrik på kuglerne, og han blev særdeles begejstret for den grønlandske specialitet.

SE BILLEDERNE: Prins Henrik og dronning Margrethe i Zirkus Nemo

Ejeren var stolt

Faktisk blev prinsen så begejstret, at han få dage senere bestilte 300 styk til en reception på Kongeskibet Dannebrog.

Det var Greenland Foods første ordre, så det var en meget stolt ejer, der kunne pakke leverancen til prins Henrik.

Under de grønlandske temadage har firmaet opstillet en bod, og det er desuden muligt at smage på rensdyr- og torskeburgere.

Chance for at vinde flybilletter

Samtidig byder haven også på kunsthåndværk og masser af den bedste grønlandske musik – heriblandt Nive Nielsen & The Deer Children. I 2012 modtog dette band Kronprinsparrets Stjernedryspris.

Desuden vil der blive udloddet billetter med Air Greenland under temadagene.

Desuden kigger Ole Kristiansen - Grønlands svar på Kim Larsen - også forbi. Han har netop fejret 25 års jubilæum som sanger.   

 

Foto: Greenland Food

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden