8. maj. 2025
Af Caroline Andersen

Smart! Kongehusets kulinariske valg sætter fokus på Grønland

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Med grønlandsk snekrabbe på menuen sendte kongehuset et stærkt signal om rigsfællesskab under den officielle middag på Kronborg Slot.

Grønlandsk snekrabbe og kirsebær fra Graasten Slot var på menuen, da Kongehuset bød verdens topledere velkommen på historiske Kronborg Slot.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Når kongehuset inviterer til middag, er der aldrig overladt noget til tilfældighederne – og det gjaldt i den grad, da kongeparret var værter ved en storslået middag på Kronborg Slot i anledning af Danmarks værtskab for FN’s Chief Executives Board.

Aftenens menu, som kan findes på kongehusets hjemmeside, var både smuk og symbolsk.

Forretten bestod nemlig af grønne asparges fra Fredensborg Slotshave, serveret med grønlandsk snekrabbe, vagtelæg og en fin urtecreme. Et raffineret valg, der viste, hvordan kongehuset sætter fokus på rigsfællesskabet.

Køkkenet havde tydeligvis ladet sig inspirere af den danske natur.

Til hovedret fik gæsterne mørt frilandskalvekød med sæsonens grønt – gulerødder, selleripuré og løg i flere variationer – alt sammen smagt til med en delikat svampesauce.

Desserten var et festfyrværkeri af søde sager: rabarbertærte i miniformat, elegante lakridsmacarons og ikke mindst en lille choux au craquelin fyldt med syltede kirsebær fra Graasten Slot.

Som prikken over i’et blev middagen akkompagneret af vine fra kongehusets egen vingård i Cahors: La Cigaralle 2022 og Château de Cayx 2018.

Med grønlandske og danske råvarer blev menuen en stærk gestus, der mindede alle om det særlige bånd mellem Danmark og Grønland.

Mere om: