Smart modefif: Denne detalje gav kronprinsesse Marys look et ekstra pift
Kronprinsesse Mary havde nogle forrygende dage i weekenden, hvor hun overværede VM i Ridesport med blandt andet Danmarks dressurlandshold guldsejr.
Under det store ride-event var hun i et chikt og bekvemt look, der også passede godt til det lidt kølige sommervejr, som drillede i weekenden.
Seje detaljer
Som et ekstra pift til sine outfit bar hun to forskellige veste, som på hver sin måde både lunede og så smarte ud.
Først på dagen søndag bar kronprinsesse Mary en fin mokkafarvet lang uldvest, der, ifølge Royal Fashion Police, er fra mærket Arma.
Nedenunder havde hun yderligere en vest, en lys og lækker cashmere model fra Allude.
Flot fritidslook
Et par timer senere havde kronprinsesse Mary taget den øverste vest af og her kunne man bedre se, at hun havde fuldendt sit fritidslook med en hvid skjorte med brede ærmer og blondedetaljer fra Paul and Joe og et par kassebukser i jeans fra danske Britt Sisseck.
Brillerne er fra Tom Ford og de skinnende perleøreringe fra Dulong Fine Jewelry.
Mens der på hånden glimtede et guldarmbånd og en kostbar ring fra Rebekka Notkin.