Smilende kongeligt trekløver
Som bekendt er den kongelige familie samlet til julen på Marselisborg i år, og som det er tradition, tager den voksne del af familien til Århus Domkirke, på 1. juledag.
De små prinser Nikolai, Felix, Christian og prinsesse Isabella havde fået lov at blive hjemme på slottet og lege med deres julegaver.
Regentparret, kronprinsparret og prins Joachim med prinsesse Marie, havde taget plads i den fyldte domkirke, hvor biskop Kjeld Holm forestod juleprædiken.
Efter gudstjenesten kom kronprinsesse Mary ud ad kirken sammen med prins Joachim og prinsesse Marie, og som et kongeligt trekløver, smilede de glade og fornøjede til fotografen.
Herefter gik turen tilbage til de kongelige poder, der som de fleste legende børn, næppe registrerede, at deres forældre havde været væk.