Læs også
35 billeder: Kronprinsesse Marys søde sommerkjoler
Kronprinsesse Mary ankom fredag over middag midt i hedebølgen til Nældebjerg Plejecenter i Greve, hvor hun blev varmt modtaget af blandt andre social- og ældreministeren Astrid Krag.
Med besøget markerer de, at dagligdagen i vid udstrækning er vendt tilbage for de sårbare ældre på landets plejecentre efter at have været påvirket af pandemien i mere end et år.
Nu er det igen muligt for beboerne at modtage besøg efter en dagligdag fyldt med afsavn for mange beboere på landets plejehjem under pandemien.
Under besøget møder kronprinsessen flere af beboerne på plejecentret, som er et kompetencecenter for demens, og hører, hvordan hverdagen har været under Corona og hvilke aktiviteter der har været det seneste år.