27. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Smuk højtidelighed midt i millionbyen: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik strøer rosenblade i dyb respekt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Video: Hanne Juul
Ved en højtidelighed midt i New Delhi lagde kronprinsparret en krans ved et særligt mindesmærke og strøede derefter rosenblade ved stedet for at vise deres dybe respekt.

Det officielle besøg i Indien blev indledt, da kronprinsparret og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes mandag morgen med Indiens udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar på Hotel ITC Maurya i New Delhi.

Den indiske udenrigsminister blev i 2021 modtaget af dronning Margrethe på Fredensborg Slot, da udenrigsministeren var på officielt besøg i Danmark.

Efter mødet på den danske delegations hotel, kørte kronprinsparret til det centrale New Delhi for at deltage i kransenedlæggelse ved mindesmærket for Mahatma Gandhi.

Kronprinsparret strøede rosenblade

Efter kransene var blevet lagt, strøede Mary og Frederik rosenblade ved mindesmærket for at ære mindet om Gandhi.
I år er det 70 år siden, at Mahatma Gandhi blev myrdet i New Delhi, og som en del af den officielle indledning på kronprinsen og Kronprinsessens besøg i Indien lagde kronprinsparret kransen og strøede rosenblade på det sted, hvor Gandhi blev kremeret den 31. januar 1948.

Gandhi var en indisk politisk leder og en fredselsker, der fascinerede en hel verden og samlede store dele af den indiske befolkning, hvilket blandt andet medvirkende til Indiens uafhængighed i 1947.

Læs mere om: