10. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Smukke billeder: Nu har kong Frederik og dronning Mary gjort det for sidste gang

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary har afsluttet Kongeskibets sejlsæson. Og for sidste gang i år er de gået i land fra Dannebrog.

Onsdag eftermiddag er Toldboden smukt pyntet med store blomsterdekorationer og langs kajen er folk mødt op for at få et glimt af kongeparret.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Kong Frederik og dronning Mary afslutter sejlsæsonen officielt, og for sidste gang i år vil de gå fra borde og lade Kongeskibet Dannebrog gå i vinterhi.

Det sker kort efter, at kongeparret rejste landet rundt med kongeskibet. I august besøgte de kommunerne Frederikshavn, Thisted, Læsø og Samsø. Og siden har også dronning Margrethe rejst med kongefamiliens flydende residens. Det gjorde hun i sidste uge i forbindelse med et privat sommertogt.

Men nu er sejlsæsonen slut, og kongeparret er officielt gået i land. Se billederne fra Toldboden i galleriet øverst.

Afslutningen på kongeskibets sejlsæson markeres også i aften hvor kongeparret er værter ved den såkaldte Strygemiddag, som afholdes for Kongeskibet Dannebrogs officerer i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Mere om: