Smukke omgivelser: Her skal prinsesse Isabella konfirmeres
De sidste detaljer er ved at falde på plads til den store dag, hvor prinsesse Isabella er hovedperson.
Det hele sker den 30. april, hvor prinsessen bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Det var også her, hendes storebror, prins Christian, blev konfirmeret den 15. maj sidste år.
Kirken dannede også rammen om prinsesse Isabellas dåb i 2007, hvor hendes søskende blev døbt i to andre kirker. Prins Christian blev døbt i Christiansborg Slotskirke i 2006, hvor prins Vincent og prinsesse Josephine blev døbt i Holmens Kirke i 2011.
Når prinsesse Isabella bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke den 30. april, vil hun være den første prinsesse i over 60 år, der bliver konfirmeret derfra. Sidste gang en prinsesse blev konfirmeret fra denne kirke var i 1961, da dronning Margrethes yngste lillesøster, den dengang 14-årige prinsesse Anne-Marie, blev konfirmeret.
Selve konfirmationen finder sted den 30. april 2022 kl. 12.00 og forestås af kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen.
Fredensborg Slotskirke er bygget omkring år 1726 og er smukt dekoreret med mange iøjnefaldende detaljer.
Du kan se mange, smukke billeder inde fra Fredensborg Slotskirke – bl.a. fra prins Christians konfirmation – i linket herunder.
BILLED-BLADET sender live på dagen, hvor prinsesse Isabella bliver konfirmeret, og du kan naturligvis læse alt om konfirmationen på billedbladet.dk og se de mange smukke billeder og detaljer i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 5. maj.