30. nov. 2020
Af Marianne Singer

Snart sker det: Ekstra stor festdag for Frederik og Marys tvillinger

Prinsesse Josephine og prins Vincent. 
Prinsesse Josephine og prins Vincent.
Foto: Hanne Juul
Der venter prins Vincent og prinsesse Josephine en ekstra stor festdag, når de den 8. januar fylder 10 år.

Der er kun halvanden måned til en meget betydningsfuld dato for prins Vincent og prinsesse Josephine.

For som noget helt særligt fylder kronprins Frederik og kronprinsesse Marys skønne tvillinger nemlig for første gang i deres liv rundt den 8. januar.

Fejres stort

Prins Vincent og prinsesse Josephine fylder ti år og det bliver helt sikkert fejret stort hjemme hos kronprinsfamilien i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Kronprinsparret har altid gjort meget ud af deres børns fødselsdag med sang, kage og flag på bordet, har man tidligere kunnet se på officielle fødselsdagsbilleder fra hoffet.

Også noget særligt

Også sidste år var fødselsdagsfejringen noget helt særligt for de kongelige tvillinger, der for første gang fejrede deres store dag i udlandet, fordi de på det tidspunkt opholdt sig i Schweiz.

I anledning af deres 9-års fødselsdag tog kronprinsesse Mary de sødeste billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine.

https://imgix.billedbladet.dk/img_2547_0_0.jpg
Et af de officielle billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine i forbindelse med deres 9-års fødselsdag.
Foto: H.K.H. Kronprinsesse Mary

Læs mere om: