14. nov. 2022
Af Marianne Singer

Søde detaljer på stor dag: Sådan hyldede prinsesse Benedikte og dronning Margrethe deres mor

Dronning Margrethe
Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe ved lørdagens fejring.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte sendte på hver deres måde en kærlig tanke til deres mor, dronning Ingrid, ved lørdagens store fejring på Københavns Rådhus.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte vakte hver især opsigt i gennemført elegante look ved lørdagens regeringsjubilæumsfejring på Københavns Rådhus.

Således var dronningen flot i et nyt fuchsiarødt sæt af Annette Freifeldt, mens prinsesse Benedikte så skøn i et lilla frakkeslag og en ny hvid kjole i uldgeorgette fra Wichmann Couture.

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul

Med mor i tankerne

Hver især må de kongelige søstre have haft deres mor, dronning Ingrid, der gik bort i 2000, i tankerne, da de sammensatte deres festlook.

Dronningen havde nemlig smykket sig med den store margueritbroche, hun fik af sin mor, da hun fyldte 60 år i 2000.

Dronning Margrethe
Dronningen med den historiske broche på Københavns Rådhus i weekenden.
Foto: Hanne Juul

Dronning Ingrid bar margueritbrochen, der består af 238 brillanter og 444 rosensten indfattet i platin, da hun blev gift med daværende kronprins Frederik i 1935.

Og Margrethe bar den også, da hun blev gift i 1967.

Fornem mink-baret

Prinsesse Benedikte bar ved fejringen en smuk baret kreeret i hvid mink, som tidligere har tilhørt hendes mor, dronning Ingrid.

Til fejringen havde modist Mathilde sat en fornem sløjfe på, lavet i samme materiale som kjolens stof.

Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: