
Sødt søster-look: Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine matchede hinanden på flot vis

Det var et dejligt syn at se kong Frederik og dronning Mary i godt selskab med deres fire børn til juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke onsdag eftermiddag.
En sød detalje var, at de to søstre, prinsesse Isabella, 18, og prinsesse Josephine, 14, matchede hinanden på flere måder.
Ikke alene var de hver især i klassisk stil med en elegant frakke og ens frisurer med tilbagestrøget hår samlet bagtil.
Men de bar også hver især en clutch, der så ud til at være fra det danske bæredygtige kvalitetsmærke Aiayu, i hver deres farve.




Det er langt fra første gang, vi ser søstrene med de fine clutches lavet i lama-uld.


Tidligere har de blandt andet vist sig med dem ved festgudstjeneste i Aarhus i januar sidste år.

Senest havde prinsesse Josephine samme clutch med til premieren på Eventyrteatrets musical "Alice i Eventyrland" i Glassalen i Tivoli i oktober.
