Mandag, 18. april 2022 - af Sofie Nymand

Sofistikeret look: Prinsesse Isabella i dansk design

Foto: Claus Fisker
Påskedag ankom Isabella til Aarhus Domkirke i en yndig, ternet blazer.

Prinsesse Isabella var smart fra top til tå, da hun i selskab med dronning Margrethe og kronprins Frederik var til højmesse i Aarhus Domkirke påskedag.

Til anledningen bar prinsessen, der fylder 15 år på torsdag, en sofistikeret blazer i hvidt og blåt tern med et par højtaljede, sorte bukser samt en hvid skjorte.

Sættet kombinerede prinsesse Isabella på smart vis med en sort minitaske fra Prada, og så piftede hun hele looket op med flotte ringe fra blandt andet Maanesten og Maria Black Jewellery.

Foto: Claus Fisker

Den sofistikerede blazer er designet af det danske designmærke Julie Fagerholt Heartmade.

Mærket er også et af kronprinsesse Marys foretrukne, og det er ikke helt tilfældigt.

Mærket blev grundlagt i 1998 af Julie Fagerholt, der er en af kronprinsessens nære veninder.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Udover at kronprinsessen har båret Julie Fagerholts designs til mange særlige anledninger, har Julie Fagerholt også selv deltaget i flere af kronprinsparrets familiebegivenheder.

Designeren var gæst ved prins Vincent og prinsesse Josephines dåb i 2011.

Foto: Claus Fisker

I 2018 meddelte Julie Fagerholt dog, at hun havde opsagt sin stilling, og at hun efter 20 år trådte tilbage som designer for Heartmade.

Det skrev Berlingske. 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden