Spændende nyt fra kongehuset: Frederik modtager statsministeren hjemme i sit palæ

Kronprins Frederik modtager klokken 11.00 statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med ændringer i regeringen.
Kronprinsen, der er regent, mens dronningen plejer sin ryg efter operationen 22. februar, tager imod Mette Frederiksen i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, kl. 11.00.
Det fremgår af en opdatering af kongehusets kalender med officielle programpunkter.

Hov, er det ikke….? Pludselig stod kronprinsesse Mary foran smilende Vild med dans-profil
Kronprins Frederik møder Mette Frederiksen
Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er som følge af sygdom midlertidigt forhindret i at varetage ledelsen af Forsvarsministeriet, og økonomiminister Troels Lund Poulsen fungerer indtil videre som forsvarsminister.
Regionsrådsformand for Region Syddanmark, 1. næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre Stephanie Lose er derfor blevet udnævnt til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens orlov.
Statsministeren præsenterer den nye minister for kronprinsen kl. 11.00 i kronprinsparrets palæ på Amalienborg.
