8. okt. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Spænding til det sidste: Kongeparret og præsidentparret endte med det, vi alle håbede

Kong Frederik og dronning Mary. 
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Kongeparret og præsidentparret endte med det, alle håbede, da de tog imod det islandske præsidentpar.

Kong Frederik og dronning Mary er i disse dage værter for et statsbesøg fra Islands præsident Halla Tómasdóttir og hendes mand, Björn Skúlason.

Kongeparret skulle modtage det islandske præsidentpar ved Nordre Toldbod klokken 10, og ifølge det officielle program skulle de derefter køre sammen til Kastellet i en karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Det helt store spørgsmål var dog, om det ville blive i en åben eller lukket karet.

Tirsdag morgen så vejret regnfuldt ud, og derfor ville det have været oplagt, at kongeparret og præsidentparret skulle køre i lukket karet til kastellet.

Da kareten blev kørt frem inden kongeparrets ankomst, var den da også lukket.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-08/_2SL6862.jpg
Da kareten blev kørt frem, var den lukket.
Foto: Søren Jul Lamberth

Til manges glæde endte det dog alligvel med at være tørvejr, og derfor kunne kong Frederik, dronning Mary, Halla Tómasdóttir og Björn Skúlason køre afsted i en åben karet, så de kunne vinke til de fremmødte.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-08/_1SL5694.jpg
Det endte med en åben karet.
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: