Stærk start på ugen: Intens kronprins Frederik på talerstolen

Kronprins Frederik på talerstolen mandag under den tredje og sidste konference i eventrækken "the 2030 Countdown" afholdt af CONCITO, IDA og State of Green.

Kronprins Frederik på talerstolen mandag under den tredje og sidste konference i eventrækken "the 2030 Countdown" afholdt af CONCITO, IDA og State of Green.

Foto: Ulrik Jantzen
Kronprins Frederik var mandag på med stærke budskaber på flydende engelsk fra morgenstund.

Salen lyttede spændt med, da kronprins Frederik som protektor for State of Green mandag morgen holdt en stærk tale i Industriens Hus i det indre København. 

I åbningstalen understregede kronprinsen på flydende engelsk det afgørende i, at alle på tværs af samfundet kommer med på den grønne omstilling, og at vi løser udfordringerne i fællesskab.

Kronprinsen på talerstolen mandag.
Foto: Ulrik Jantzen

Kronprinsen på talerstolen mandag.

Stadig optimistisk

- Selvom det er udfordrende tider lige nu, er jeg stadig optimistisk omkring fremtiden og den fremtidige generations liv. Vi er nødt til at sikre et globalt økonomisk opsving, der er både bæredygtigt og retfærdigt. I den sammenhæng synges jeg, det er rimeligt at sige, at Danmark har meget at byde på i form af inspiration, erfaring og konkrete grønne løsninger, lød det blandt andet fra kronprins Frederik på talerstolen. 

Det var Ingeniørforeningen IDA, CONCITO og State of Green, der afholdt den tredje og sidste konference i eventrækken “The 2030 Countdown”, og denne gang blev der stillet skarpt på, hvad den grønne omstilling betyder for arbejdskraft og beskæftigelse i både Danmark og resten af verden.

Kronprins Frederik sammen med, fra venstre: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), klimaminister Dan Jørgensen, Finn Mortensen, direktør i State of Green, og Jarl Krausing, international chef i CONCITO.
Foto: Ulrik Jantzen

Kronprins Frederik sammen med, fra venstre: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), klimaminister Dan Jørgensen, Finn Mortensen, direktør i State of Green, og Jarl Krausing, international chef i CONCITO.

Med fra start

Kronprinsen har som protektor været en del af State of Green siden konsortiets første dag i 2008.

State of Green er et offentligt-private partnerskab, der som Danmarks grønne spydspids internationalt har en central rolle i at fremme Danmarks grønne erfaringer og løsninger til internationale beslutningstagere.

Se vores tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan!

Sikre fremtidig vækst

Fokus for alle tre konferencer har været på grøn jobskabelse og konkrete arbejdsmarkedsinitiativer, der kan sikre fremtidig vækst og retfærdig omstilling.

Formålet har gennem hele 2021 været at komme tættere på konkrete initiativer, som kan sikre, at ingen bliver ladt tilbage i den grønne omstilling.

Tryk her for at læse mere om arrangementet

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden