1. jul. 2020
Af Marianne Singer

Stærkt budskab: Mary mindes sin ungdom

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary mindes i en ny video optaget hjemme i Frederik 8.s Palæ sin egen ungdom.

- Det er vigtigt for os som voksne at prøve at have en forståelse. Prøve at huske tilbage til, hvordan det var. Det med at være sammen med sine venner føltes næsten uundværligt. At være set og hørt og anerkendt.

Sådan lyder det fra kronprinsesse Mary i en ny video, hvor hun mindes det at være ung.

Et stigende problem

I videoen, hvor hun taler som formand for Mary Fonden, handler det om unges ensomhed.

- Ensomhed blandt unge er ikke et Coronafænomen. Det er et stigende problem i vores samfund. Men coronakrisen har bekræftet os allesammen i, hvor vigtige vores nære relationer er for, hvordan vi har det, siger hun endvidere.

Corona skaber udfordringer

Herefter forklarer kronprinsesse Mary, at det også er i de nære relationer, at man som ung begynder at skabe sin identitet, hvilket coronakrisen har sat en stopper for.

Vidoen, der er optaget hjemme i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, er en del af Mary Fondens nye kampagne ”Få øje på ensomhed”, der sætter fokus på ensomhed blandt unge.

"Flere og flere giver udtryk for, at de føler sig ensomme, og de seneste tal i en analyse udarbejdet for @mary_fonden viser, at 12% af unge mellem 16-24-årige er alvorligt ensomme.⁣ I forbindelse med kampagnen fortæller H.K.H. Kronprinsessen i denne film om, hvorfor det er så vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at komme ensomhed til livs. Kampagnens formål er at bryde tabuet om ensomhed og opfordre unge til at række ud til hinanden. Kampagnen kan ses på www.fåøjepåensomhed.dk." skriver kongehuset til opslaget. ⁣

Kronprinsesse Mary voksede op på Tasmanien i Australien som datter af John og Henrietta Donaldson og med tre søskende, Jane, Patricia og John.

Læs mere om: