Annonce
5. jan. 2026
Af: Luise Marie Bekker

Stevns borgmester til nytårskur: Har fået hjælp af tv-kendis til sit look

Nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.
Nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
En DR-kendis med mode som fag har hjulpet Stevns borgmester med at overholde kongehusets dresscode til nytårskur.

Kongeparret afholdt mandag nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd på Christiansborg Slot, og alle landets borgmestre har fået en invitation.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

De har også fået en vejledende dresscode til arrangementet

Det afslører TV Midtvest.

For kvinderne står der blandt andet, at de ikke skal være i selskabskjoler, men derimod i kjoler eller nederdele der går ”til lige over anklen”.

Fakta

Kongeparrets nytårskure den 5. januar

Mandag den 5. januar afholdes nytårskur for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i Christian VII's Palæ på Amalienborg kl. 9.30.

I forlængelse heraf afholdes for første gang nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg kl. 10.30.

Kl. 14.00 samme dag afholdes der nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.

I forlængelse af tronskiftet meddelte kongehuset, at der ville ske en trinvis justering af nytårskurene i 2025 og 2026.

Med virkning fra 2026 ville blive skabt plads til nye repræsentanter ved nytårskurene med henblik på at sikre en større geografisk og repræsentativ bredde i nytårskurenes deltagerkreds.

Fra i år er alle landets 98 borgmestre og fem (fra 1. januar 2027 fire) regionsrådsformænd altså for første gang inviteret til nytårskur. Hidtil har kun borgmestrene for Gentofte og Frederiksberg Kommuner deltaget i ”Store Nytårskur”.

Kilde: Kongehuset

Hjælp fra Gift ved første blik-kendis

Stevns' borgmester, Anette Mortensen, fik inden kuren god vejledning til sin påklædning.

- Det er i hvert fald noget nyt, må man sige, så det er godt, at jeg har fået god hjælp af de lokale, som faktisk også kunne hjælpe med handsker, så det også er muligt at se lidt af smykkerne. Så det er dejligt, siger hun til TV 2 Øst og fortæller, at hun har været i tøjbutikken By Lagoni i Hårlev.

Anette Mortensen til nytårskur i sit dress fra By Lagoni.
Anette Mortensen til nytårskur i sit dress fra By Lagoni.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Og det er ikke hvem som helst, der driver butikken.

Annonce

Det er nemlig Jeanette Lagoni, der i niende sæson af "Gift ved første blik" blev gift med Michael Ewald.

Jeanette Lagoni.
Jeanette Lagoni.
Foto: Gregers Overvad

Siden lod de sig dog skille.

Efter programmet blev sendt på DR, har Jeanette Lagoni fortalt, at interessen i hendes tøjbutik er taget til.

Og nu har hun altså leveret påklædning til en kongelige nytårskur.

Kongeparrets nytårskur for borgmestre og regionrådsformænd

Mere om: