21. maj. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Stolt prins Christian kom først i mål på Frederiksberg

Prins Christian.
Prins Christian.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Der var fart over feltet, da Royal Run-familieløbet blev afviklet på Frederiksberg i København. Prins Christian løb en flot engelsk mil sammen med sine søskende og kronprinsesse Mary.

Prins Christian, 12, elsker at løbe stærkt, så det gjorde han, da han sammen med kronprinsesse Mary og sine tre søskende Isabella, Josephine og Vincent deltog i Royal Run-familieløbet på en fin formiddag på Frederiksberg.

Da startskuddet lød klokken 10.30 på Gammel Kongevej var prins Christian først ude af startblokken.

Krydsede målstregen med stil

Godt begyndt er som sagt halvt fuldendt, og Christian holdt fint farten alle 1609 meter, som løbet strakte sig over.

Med røde kinder og sved på panden krydsede Christian i fin stil målstregen som den første af de kongelige løbere.

Efetr at være kommet i mål blev prinsen stående i målområdet og holdt øje med, hvordan resten af familien klarede løbet på Frederiksberg.

Prins Christian var tilfreds

- Det var rigtig dejligt at prøve. Det vil jeg gerne prøve noget mere, sagde Christian, da han blev spurgt til, hvad han syntes om at løbe.

Prinsen fik i øvrigt en ret flot tid, som han selvfølgelig havde styr på, da han blev spurgt til den.

- Jeg tror, det var noget omkring 7.35 , lød det fra en tydeligt tilfreds prins Christian, der tog imod prinsesse Isabella, lidt før Mary kom i mål med Vincent og Josephine.

Følg med i Royal Run hele dagen her på billed-bladet.dk, hvor vi løbende bringer reportager, og glæd jer til denne uges udgave af BILLED-BLADET med fokus på den første del af kronprins Frederiks fødselsdagsfest samt på prins Harry og hans Meghans romantiske bryllup.

Læs mere om: