12. okt. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Stor dag med fokus på stærke kvinder: Kronprinsesse Mary glad for at møde gravid TV 2-stjerne

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary fik hilst på en af TV 2’s store værtsprofiler i forbindelse med markeringen af FN’s Internationale Pigedag.

Der var fokus på piger og kvinders rettigheder, da kronprinsesse Mary tirsdag deltog i PlanBørnefondens markering af FN’s Internationale Pigedag 2022 på Nærum Gymnasium.

Det var tiende år i træk, at PlanBørnefonden markerede FN's Internationale Pigedag, og temaet i år var fortællinger om pigers adgang til uddannelse og indflydelse.

Kronprinsesse Mary hilste på gravid Ditte Haue

Et par af de stærke kvinder til begivenheden var på scenen, og en af dem var TV 2-værten Ditte Haue.

Ditte var vært og styrede begivenhederne med stil og smil foran det store publikum bestående af gymnasieelever og særligt inviterede gæster.

Ditte Haue
Ditte Haue
Foto: Hanne Juul

TV 2-stjernen, der er gravid og har termin sidst på året, fik hilst på kronprinsesse Mary, som helt sikkert bemærkede Haues flotte mave.

Kronprinsesse Mary og Ditte Haue
Kronprinsesse Mary og Ditte Haue
Foto: Hanne Juul

Ikke første gang

Det er i øvrigt langt fra første gang, at kronprinsessen og tv-værten har mødt hinanden.

Ditte Haue har tidligere i sin journalistiske karriere dækket begivenheder og rejser med den kongelige familie.

Læs mere om: