2. jul. 2022
Af Marianne Singer

Stor lykke i Berleburg: Nygifte prins Gustav og prinsesse Carina stråler på helt særlig dag

Prinsesse Carina og prins Gustav lørdag middag ved Skyttefesten i Bad Berleburg. 
Prinsesse Carina og prins Gustav lørdag middag ved Skyttefesten i Bad Berleburg.
Foto: Hanne Juul
En lykkelig prins Gustav og prinsesse Carina er lørdag middag ankommet til Skyttefesten, der er deres første officielle arrangement sammen efter at de i starten af juni blev gift.

Sikke en stor lykke!

For første gang siden prins Gustav og prinsesse Carina blev gift ved et smukt og intimt bryllup i starten af juni, viser de sig sammen ved et stort officielt event.

Det skete lørdag middag ved den traditionsrige Skyttefest i Bad Berleburg.

https://imgix.billedbladet.dk/_han8855.jpg
Prins Gustav og prinsesse Carina ved Skyttefesten.
Foto: Hanne Juul

Måtte vente tyve år

Prins Gustav og prinsesse Carina kunne først blive gift tyve år efter de havde mødt hinanden, fordi et gammelt testament hindrede dem i det.

Det skete ved en romantisk bryllupsfest henover to dage i starten af sommeren, først ved en borgerlig vielse den 3. juni og dagen efter ved en kirkelig ceremoni i kapellet på Berleburg Slot.

Noget helt særligt

Prinsesse Carina fortalte i et interview med BILLED-BLADET kort før brylluppet, hvor meget hun glædede sig præcis til Skyttefesten.

- Det bliver helt sikkert noget helt særligt at være med som prins Gustavs hustru og officielt som par for første gang, men også fordi det igen kan finde sted efter de seneste års aflysninger, lød det fra hende dengang.

Læs mere om: