23. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Stor nyhed om kong Frederik: Mange har ventet på det, og nu sker det snart

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Det bliver en stor oplevelse for mange at se kong Frederik i aktion meget snart på Livgarden Kaserne midt i København.

Kong Frederik deltager snart i Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækker "Kongens Ur" for første gang.

Det sker på Livgardens Kaserne i Gothersgade midt i København kl. 10.00 den 13. marts.

Den nyhed er kommet ud via kongehusets kalender med officielle programpunkter, som medlemmer af kongehuset deltager i.

Kong Frederik hylder ekstraordinær garder

"Kongens Ur" er en hædersbevisning, der overrækkes til den garder, der af Vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden.

Garderen udpeges af de foresatte og kammeraterne, der i udvælgelsen lægger vægt på både god soldatertjeneste og på udvist kammeratskab.

Overrækkelsen af uret har fundet sted siden 1970, hvor det blev indstiftet i forbindelse med Frederik 9.'s 70-års fødselsdag.

Uret skiftede ved tronskiftet i 1972 navn til ”Dronningens Ur” og efter tronskiftet i den 14. januar kaldes det nu igen ”Kongens Ur”.

Mange har glædet sig til, at kong Frederik for første gang skal overrække ”Kongens ur”, og nu sker det altså snart.

Kong Frederik overrækker her "Dronningen Ur" for et år siden.
Kong Frederik overrækker her "Dronningen Ur" for et år siden.
Foto: Hanne Juul

Tidligere har Frederik i dronning Margrethes fravær overrakt ”Dronningens Ur”.

Læs mere om: