26. aug. 2023
Af Marianne Singer

Stor og dejlig overraskelse: Nu viser prins Gustav og prinsesse Carina deres bedårende søn frem ved dåb

Prins Gustav
Prins Gustav og prinsesse Carina.
Foto: Hanne Juul
Prins Gustav og prinsesse Carina har lørdag fejret barnedåb for deres søn, prins Gustav Albrecht, og delt billeder fra den glædelige familiebegivenhed. Det er første gang, at offentligheden får et glimt af den lille prins.

For præcis tre måneder siden, den 26. maj 2023, kom prins Gustavs og prinsesse Carinas første barn, prins Gustav Albrecht, til verden, hvilket skete med hjælp af en rugemor i USA.

Lørdag kunne de så fejre barnedåb for deres elskede søn omgivet af nær familie og kære venner.

Kongehuset har delt dejlige billeder fra dåben på et opslag lørdag.

"Hans Højhed Prins Gustav Albrecht zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg blev i dag døbt i kapellet på Berleburg Slot.

Prinsen, der er søn af Deres Højheder Prins Gustav og Prinsesse Carina zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg, har seks faddere, som familien fremover betegner som Prinsens gudforældre. De er Hans Kongelige Højhed Prins Christian, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Theodora af Grækenland, Ellen Hillingsø, Arabella Gaggero, Hans Højhed Prins Franz-Albrecht samt Prins Carl-Anton.

Til stede ved dåbshandlingen var fra den kongelige familie ud over Prins Christian også Kronprinsparret og dåbsbarnets farmor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte."

Dejlige billeder

Det var også i slotskapellet, at prins Gustav og prinsesse Carina blev gift den 4. juni sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-26/sophianoelle_wedding_schlossberlegburg-14-1.jpg
Nygifte prinsesse Carina og prins Gustav sidste år.
Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle

Bad Berleburg ligger i den tyske delstaten Nordrhein-Westfalen, omkring to timers kørsel fra Frankfurt.

Læs mere om: