2. sep. 2023
Af Christinna Braun

To store flytninger har præget prinsefamilien den seneste tid

Grev Felix, grev Henrik, prinsesse Marie, komtesse Athena og prins Joachim.
Grev Felix, grev Henrik, prinsesse Marie, komtesse Athena og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Prins Joachim og familien er nu flyttet til USA.

Prins Joachim og prinsesse Marie har sammen med børnene grev Henrik og komtesse Athena taget hul på deres helt nye liv i USA, hvor de er flyttet til Washington D.C.

Her har prins Joachim fået en stilling som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade, hvor han de kommende år skal være med til at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.

Prins Joachim og prinsesse Maries to børn, Henrik og Athena, er dermed også begyndt på en ny international skole i mandags, og eftersom de havde både fransk og engelsk som hovedsprog på deres skole i Paris, vænner de sig nok hurtigt til det engelske i skolen i Washington D.C.

Prins Joachim afslørede også på sin første arbejdsdag på Den Danske Ambassade, at børnene allerede har fået nye venner og bekendte.

Stor omvæltning

Men skiftet til USA er ikke den eneste store omvæltning, der har præget prins Joachims familie den seneste tid.

For kun en måned siden flyttede prins Joachims ældste søn, grev Nikolai, til Darlinghurst i Australien, hvor han sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, skal læse et semester på University of Technology i Sydney.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-01/20230518_jsu0388.jpg
Familien var den 18. maj samlet til grev Henriks konfirmation.
Foto: Jesper Sunesen

Nikolai og Benedikte er begge to i gang med deres kandidat på CBS (Copenhagen Business School), hvor Nikolai læser Sales Management, mens Benedikte studerer MSC in Economics and Business Administration – Brand and Communications Management.

Prins Joachims mellemste søn, grev Felix, bor stadig i Danmark, hvor han studerer International Shipping and Trade på CBS.

Familien nåede dog at fejre grev Felix’ 21-års fødselsdag på Château de Cayx i juli, inden de store flytninger fandt sted.

Læs mere om: