14. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Stort tillykke til Mary og Frederik: Dejlig bryllupsdag i Fredensborg

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien
Kronprinsparret har nydt mange dage fyldt med kærlighed i Kancellihuset i Fredensborg, og i dag torsdag den 14. maj, er endnu en af denne slags dage bare med lidt ekstra krydderi.

I dag kan Mary og Frederik fejre deres 16-års bryllupsdag eller månebryllup, som det også kaldes.

Solen skinner fra morgenstunden i København og det nordlige Sjælland, der dannede rammen om kronprinsparrets smukke bryllup i 2004.

Mary og Frederik i Kancellihuset

For kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er det første gang i mange år, at de vågner op på deres bryllupsdag i Kancellihuset.

Mary og Frederik flyttede den 24. april sammen med deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent fra Frederik VIII's Palæ på Amalienborg til Fredensborg, hvor de skal bo de kommende måneder.

Mon ikke kronprinsparret på deres bryllupsdag også har tænkt tilbage til deres bryllup den 14. maj 2004 i Vor Frue Kirke, som blev århundredets danske kærlighedsfest.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Aller Foto

Solskinsdag i maj

Frederik og Mary blev viet fredag den 14. maj 2004 kl. 16.00 i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, og herefter blev der på den smukke solskinsdag for alvor sat gang i en folkefest med karetkørsel gennem hovedstaden.

Fest i Fredensborg

Bryllupsfesten blev afholdt på Fredensborg Slot.

Her holdt Frederik en smuk tale til sin Mary og citerede Lars H.U.G.: ”Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed”.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb20-forsider.jpg

Læs mere om: