Strålede til nytårskur: Fransk ambassadørpar i glitrende Chanel
Onsdag formiddag løb nytårskuren på Christiansborg Slot endnu en gang af stablen.
Til nytårskuren var der inviteret en række betydningsfulde mennesker, blandt andet de diplomatiske korps og de kongelige protektioner.
På gæstelisten var Frankrigs ambassadør, Christophe Parisot, og hans hustru, Corinne Parisot, også at finde. Parret stjal alle blikke, da de dukkede op på det historiske slot i et glitrende nytårslook.
Corinne Parisot dukkede op i en elegant gulvlang kjole fra det franske designermærke Chanel. Kjolen, der havde plisseret detaljer, var udsmykket med glitrende sten på overdelen, der satte den helt rigtige nytårsstemning.
Til den smukke kjole havde Corinne Parisot et par lange læderhandsker på og en sort clutch fra Chanel, som skabte en elegant rød tråd i looket.
Det franske ambassadørpar har sammen to sønner, Edgar og Benoist.