5. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Suser af sted efter bryllup i Berleburg: Prinsesse Benedikte skal nå spændende begivenhed i Danmark

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Martin Høien
For prinsesse Benedikte er der meget på programmet denne weekend. Lørdag var der bryllup på Berleburg Slot i Tyskland, og i dag, søndag, gælder det så en stor begivenhed i Danmark.

Prinsesse Benedikte var til sin søn prins Gustav og Carina Axelssons bryllup på Berleburg Slot i Tyskland lørdag, hvor der var vielse sent om eftermiddagen samt fest lørdag aften til meget, meget sent.

Prinsesse Benedikte fra Berleburg til Vodskov

Prinsesse Benedikte har været nødsaget til at suse af sted i en vis fart fra Berleburg i Tyskland for at nå en stor begivenhed i Danmark i dag.

Ifølge kongehusets officielle oversigt over programpunkter med kongelig deltagelse, skal prinsesse Benedikte være til stede til det danske mesterskab, DM, i dressur, som finder sted i Uggerhalne Rideklub i Vodskov i Jylland.

Det er anført, at prinsesse Benedikte er til DM i dressur fra klokken 12.00 i dag.

En køretur på otte timer

Hvordan Benedikte er kommet fra Berleburg til Uggerhalne Rideklub er uvist.

Der er 840 kilometer fra bryllupsfesten til DM i dressur i Jylland, og i bil fra slottet i Tyskland til Uggerhalne i Vodskov, Jylland, tager det ca. otte timer at nå frem.

Læs mere om: